Side 03

Min lokalhistorie - Artikelbeskrivelse                                                                (Artiklerne åbnes i ny fane ved at klikke på den enkelte artikles overskrift)





Stenløse præbende 073

Et spil skak på kongsgården i Roskilde i 1028 afstedkom en uoverensstemmelse mellem kongen, Knud den Store, og hans svoger Ulf Jarl. Det udviklede sig, og Ulf Jarl søgte tilflugt i, det der den gang var, Roskildes beskedne trækirke. Her lod Knud den Store ham dræbe. For dette drab måtte han betale mandebod, ikke kun til sin søster Estrid, men også til kirken. Mandeboden blev betalt delvist med penge men også en del gods. Dermed var grunden lagt til kirkens rigdom og godsbesiddelser. Gennem de følgende århundreder er yderligere ejendomme kommet til, doneret eller testamenteret til kirken som fromme sjæles gaver.

 

Andreas Barby og Stenløse 078

I 1976 blev der af Nationalmuseet gennemført en omfattende arkæologisk udgravning i Stenløse af hvad, der formodentlig var resterne af Skt. Mortens Kapel. Ved den lejlighed blev det bragt i erindring, at det var Andreas Barby, som ved kongebrev i 1550 havde fået tilladelse til at nedbryde kapellet og bruge bygningsmaterialerne. Men hvem var Andreas Barby, som kunne få en sådan tilladelse? Hvad skulle han bygge, og hvordan havde han egentlig fået kendskab til det relativt beskedne kapel i Stenløse? Her kommer en beretning.


Fra Wæthwetæ til Viksyö 081

”At Undersögelsen af Stednavnenes Betydning frembyder ualmindelig Interesse fremgaaer noksom af de mangfoldige Forsög paa at forklare dem, der idelig anstilles baade af Lærde og Ulærde. Enhver har sikkert været Vidne til et eller andet saadant Forsög, gjerne anstillet i en landlig Kreds, hvor alle mulige Gisninger mellem hverandre bringes frem som lige gode. De Fleste have maaskee ogsaa læst nogle af de Forklaringer af Navne, der jevnlig findes i Værker fra det 17de og 18de Aarhundrede. I en vis Henseende staaer Undersögelsen lig med at gjætte Gaader og frembyder alene af den Grund Interesse. . . .” Således indleder Capitain i Generalstaben, Emil Madsen sin undersøgelse af Sjællandske Stednavne.


Mikkel Pedersen Gønge 081

Gøngehøvdingen Svend Poulsen er næsten en folkehelt, glorificeret gennem romaner, film og tv-serier. Det meste er dog fiktion, som sættes i relief af den belønning virkelighedens Svend Poulsen fik af kongen, nemlig en beskeden gård i det sydsjællandske, og Svend Poulsen døde i armod. Hen ved 100 år tidligere, i begyndelsen af 1560, kom en anden med tilnavnet gønge - Mikkel Pedersen - i kongens tjeneste, og ham gik det bedre. Han kom fra beskedne forhold, blev adlet og døde som en af Skånes rigeste mænd. Og så var han i en periode bosat i Veksø, idet han fik livsbrev på en af kongens gårde i Veksø.


Sankt Clara Kloster og Stenløse 084

Sankt Clara Kloster i Roskilde blev stiftet i 1257 på et solidt grundlag af gods, der hovedsageligt kom fra Hvideslægtens godsbesiddelser. Gennem gaver, testamenter og andre donationer blev ejendomsbesiddelserne gennem årene stadig øget. Klostret ejede således i hen ved 300 år 10 gårde i Stenløse. Gårdene var blevet mageskiftet til klostret i 1260, og blev mageskiftet fra klostret i 1551 til Esrom Kloster, hvorefter gårdene i de følgende år blev spredt for alle vinde. Klostrets fæstebønder i Stenløse levede under datidens kummerlige forhold, men relativt beskyttet af de privilegier og den beskyttelse skiftende konger, paver og biskopper ydede Sankt Clara Kloster og dets besiddelser.

 

Om stednavneendelsen -løse 085

Interessen for vore stednavnes betydning og oprindelse har eksisteret lige fra den tidligste historieskrivning. Tolkningen af stednavnene har skiftet gennem tiderne i takt med sprogforskernes indsigt, men har de seneste godt 100 år været forankret i Stednavneudvalget. Stednavne med endelsen -løse er gamle og oprindelsen har fortabt sig. Måske er det derfor, at der om disse navne er skrevet meget, dog uden sikker konklusion. I denne artikel skal gennemgås enkelte markante indlæg og forslag, som frem til Stednavneudvalgets etablering er fremkommet fra sprogforskere om betydningen af -løse.

 

Veksø og Hagen Palnesen 088

I middelalderen var Veksø en del af Hvideslægtens anselige godsbesiddelser på Sjælland. Dette tilhørsforhold ophørte ved Sune Ebbesens [af Knardrup] død i 1186, idet en bestemmelse i hans testamente overdrog Veksø til Sorø Kloster, hvilket fremgår af klosterets Gavebog. Derefter var der skiftende ejerforhold til Veksø, indtil kong Frederik II i 1563 mageskiftede sig til landsbyen. I denne og efterfølgende artikler skal der på grundlag af Danmarks middelalderlige annaler, dokumenter i Danmarks Riges Breve og andre (kilde-)skrifter gives en beskrivelse af tiden og de omstændigheder, der førte frem til ejerskifterne, og som ikke mindst handler om godsejerne.


Anders Andersen af Veksø 091

 Denne beretning, som omhandler perioden 1259 til 1314, er et led i en artikelserie om ejerskabet til Veksø op gennem en del af middelalderen og reformationen indtil Frederik II i 1563 indlemmede Veksø i kronens fredejagt, dvs. det beskyttede område, hvor kongen alene havde jagtretten. I artiklen rettes fokus på en linje af Hvideslægten, nemlig Erlandsønnerne (Galen), personificeret ved ærkebiskop Jacob Erlandsen, som i en periode efter kong Valdemar Sejers død i 1241 voldte kongehuset store problemer. Det bliver også en beretning om hændelser på Rügen og Bornholm som førte frem til, at kongen kunne bruge en forlening af Veksø til at lette en del af ærkebiskoppens pres på kronen.


Anders af Veksø eller af Højby 094

I Yngre Sjællandske Krønike anføres under år 1315 bl.a., at ”Anders Højby og Niels Rane måtte klæde stejle ved Vordingborg, fordi de havde lagt råd op mod kongen”. Med forskelligt udgangspunkt og baggrund havde begge i tiden op til deres dom hørt til blandt de fremmeste af kongens mænd. I senere litteratur er Anders Højby blevet sammenblandet med Anders Andersen af Veksø. Denne artikel er en gennemgang af kildematerialer for at vurdere, om det skyldes fejllæsning af dokumenterne eller om der er et faktisk sammenfald af identiteter. Der synes at være en periferisk forbindelse til Niels Rane, og derfor er han kort behandlet i sidste afsnit.


Stenløse Kirkes istandsættelse 095

I foråret 2009 blev der af Frederikssunds provstis bygningskyndige arkitekt foretaget en gennemgang af Stenløse Kirke - et såkaldt provstesyn. Det blev da konstateret, at kirken var tjenlig til en ny kalkning. Kirken var sidst blevet kalket i 1996/97, og siden har utallige stearinlys ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger bevirket en tilsodning af vægge og hvælv. Elektriske varmepaneler, der har sørget for en komfortabel rumtemperatur, har også bidraget til tilsodningen af væggene, og derfor kom også ønsket om en omlægning af kirkens opvarmning.

 

Da Veksø blev lyst i band 100

Op mod jul i 1397 blev bønderne i Veksø vidne til et usædvanligt optrin i Veksø kirke. Præsten havde nemlig modtaget et brev fra roskildebiskoppen, som meddelte, at han havde bandlyst landsbyen Veksøs ejer, væbner Evert Moltke. Nu beordrede han præsten til på alle søndage og helligdage, gennem et nærmere beskrevet ritual, at udelukke væbner Evert Moltke fra kirken og de kirkelige handlinger. En situation, der varede et års tid. I 1397 hed roskildebiskoppen i øvrigt Peder Jensen Lodehat, og han var dronning Margrete 1.s trofaste rådgiver og ven. Man mener, at han var medforfatter til traktaten om Kalmarunionen


Stenløse Ore -  og Svend, Knud og Valdemar 102

Begravelsespladsen ved og omkring fundamentet af Skt. Mortens Kapel i Stenløse blev arkæologisk undersøgt i 1980 (se blad nr. 92, 2015). I denne forbindelse blev der udtaget prøver til C-14 dateringer for en aldersmæssig bestemmelse af begravelserne. Til udelt glæde for arkæologen var der god overensstemmelse mellem C-14-dateringerne og de arkæologiske tidsbestemmelser. Det kunne således anslås, at gravpladsen var gået ud af brug omkring år 1160. Arkæologen, museumsinspektør Nils Engberg anfører videre i artiklen Arkæologisk undersøgelse af en middelalderlig gravplads, at ”det i Island, Færøerne og Grønland var almindeligt, at de første kirker blev opført i tilknytning til en stormandsgård, og inden for de seneste år er der i Danmark fundet anlæg, som bedst tolkes på linje hermed”.


Markbøger Stenløse 1682 108

I foråret og forsommeren 1682 vandrede en broget skare rundt på Stenløse sogn og bys jorder og engarealer, ledet af en landmåler. Hovedformålet var at gennemføre en jordrebning – landmåling – og taksering af det dyrkede areal, som forarbejde til kong Christian V’s matrikel. Den nye matrikel beholdt den gamle beskatningsenhed Tønde Hartkorn, men nu skulle den baseres på en faktisk opmåling og bonitetsvurdering. Desuden skulle værdien af eksempelvis fiske­rettigheder og tørveskæring indgå i beskatningsgrundlaget, og følgelig omregnes til Tønder Hartkorn.

Den nye matrikel skulle afløse den hidtidige beregning, som hovedsageligt var baseret på landgildet – den afgift i naturalier og penge som en fæstebonde skulle udrede til ejeren af jorden. Men landgildet blev betragtet som et meget uensartet grundlag for skatteudskrivning.

Landmålingen var landsdækkende og trådte i kraft 1688. Denne artikel gennemgår landmålerens resultater for Stenløse Sogn og By, men træder også en generation tilbage for at give et resume af baggrunden for iværksættelsen af den nye matrikel.


Rytterskolen i Stenløse 109

På den nordlige del af Stenløse Kirkegård blev der i efteråret 2017med udgangspunkt i en sammenstyrtningstruet støttemur gennemført et større renoverings- og anlægsarbejde. Området er identisk med stedet, hvor Stenløse Rytterskole siden 1721 og frem til 1937 havde dannet rammen om undervisningen af børnene fra Stenløse og nærmeste omegn. Med opførelsen af Stenløse Centralskole blev den gamle rytterskole taget ud af brug i undervisningen, og den fungerede vel i kort tid fremdeles som lærerbolig, hvorefter skolebygningen i 1938/39 blev revet ned. Forinden var skolens grundareal af sognerådet blevet givet som gave til Stenløse Kirke, der udlagde arealet til en udvidelse af kirkegården. I den forbindelse gennemførtes en rydning af området (for træer og buske), nivellering af det let kuperede terræn og en vejregulering af Byvej og Engholmvej til det forløb, som der kendes i dag.

LINK: Finn Thorshøj om Rytterskolerne


Borge i Veksø Mose 111
Fra de tidligste tider er der beretninger i sagaer og krøniker om ufredstider i og imellem de nordiske riger, om drabelige slag og modige helte. Der blev bygget borge over hele landet, og Harald Blåtands ringborge fra vikingetiden er blandt de mere kendte. Men også i det små søgte man at sikre sig mod overfald fra fjendtlige hære. Det var således også gældende for de stammesamfund, som op gennem en stor del af jernalderen havde etableret sig ved kysten af Værebro Fjord. Og i takt med den generelle landstigning fik fjorden mere og mere karakter af en å – Værebro Å, som jo fremdeles er omgivet af moseområder.


Stednavne forveks[ø]linger 112

Da Stednavneudvalget i 1929 udgav Frederiksborg Amts Stednavne var Veksø blevet et autoriseret stednavn. De mange variationer, som byen og sognet Veksø gennem tiderne er blevet benævnt med, blev dermed historie. Fra de trykte kildeskrifter så som breve og andre dokumenter fra tiden mellem 1300-tallet frem til 1844, anfører Stednavneudvalget over 50 forekomster af varianter for Veksø. Blandt kendte varianter er Veksø skrevet Vigsø, og et opslag i Danmarks Stednavne viser, at også dette stednavn også har været skrevet med varianter som tilmed kunne forveksles med Veksø varianterne. Denne artikel ser nærmere på stednavnet Vigsø, og med stednavnene følger også nogle lokalhistoriske fortællinger.


Min lokalhistorie er udgivet af Steen Johansen. Kontakt lindrum@decem.dk